lørdag den 2. november 2013

11 måneder.. Næsten

Ok indrømmet jeg har været "lidt" doven mht bloggen, men computeren har ikke helt været til at komme til midt i ombygningsrod…

Da Viggo var omkring 6måneder begyndte han så småt at trække sig frem på armene, og denne stil blev jo egentlig bare udviklet til "soldaterkravl" (eller hvad man nu kalder det..men til sidst var det nu ikke fordi han ikke kunne kravle rigtigt, for han startede stort set altid sin møven sig rundt med et eller maks 2 rigtige kravletag, men så gled han ned på maven og møvede sig rundt. Nu har han dog lært det og det går hurtigt, hvis han har fået øje på noget spændende :)

Viggo er næsten 11 måneder, og skal til december starte i förskola, det bliver sikkert fantastisk for ham. Men moderen er ikke så glad, min lille baby er ikke en baby længere og faktisk heller ikke så lille :( men heldigvis kan han stadig godt være en puttegøj en gang i mellem
Da han var 10 måneder blev han målt og vejet til at være 81cm og veje 12095g. Så han vokser godt derud ad, dog ikke så vildt som da han var spæd og gerne tog 1kg om måneden.
Ellers så sker der jo ikke så meget, tiden går med at komme ud blandt andre børn/voksne så han bliver stimuleret, så han ikke hiver i så mange ledninger her hjemme ;) det er nemlig det bedste/sjoveste at lave - til stor irritation for os forældre, men så kan vi lære det.


 
Vi var i skagen en dag i sommerferien, og når nu man er kok skal man da være et skar ikke at smage den originale gateau Marcel på Ruths..






Her er vi på vej op på Rubjerg knude, en monster høj sandbanke! Med Viggo I bæresele..



Her dypper Viggo tærerne for første gang - det er ikke helt til at se, men han syntes det var sjov



Ja så er det blevet efterår og han går ikke endnu, men derfor kan man nu godt tage på legepladsen, så Viggo kan smage på sandet og lege lidt udenfor :)

søndag den 12. maj 2013

Seneste nyt :)

Så er Viggo 5 mdr, og har 2 tænder på vej :)
D.3 maj skulle han så til sundhedsplejerske og vaccineres. Det gik så fint, selvom han blev lidt ked af det i øjeblikket de stikker (de er 2 der stikker på samme tid, så ungerne kun opfatter det som 1 stik), men han fandt hurtigt ro da han fik sutten. 
Lørdag d.4 maj stod den så på Viggos dåb. Den lille fyr var så tålmodig selvom han virkede noget træt, og brokkede sig kun da han egentlig skulle ligge ned for at få vand i håret.
Resten af dagen forløb i hyggeligt selskab af familie og venner :)


Nikolaj, der ellers ikke bruger sut er MEGET interesseret i Viggos ;)

dåbskagen (havtorn/appelsin og chokolade mousse)
Ja vi mangler lige lidt billeder af Viggo i dåbskjolen - de skal nok komme!
D. 16/11 Ja så kom der et billede af den lille fyr i dåbskjolen :)



Viggo er begyndt (for en måneds tid siden) at få grød/mos, umiddelbart virker han ret tilfreds med at få andet at spise end bare "fløde" ;)
1. eller 2. gang han får grød, her rismel 

Når man bliver så nasset skal man jo lige gøres ren efterfølgende :)





mandag den 1. april 2013

viggo næsten 4mdr.

Viggo gror som bare fa'en.. drengen vejer jo næsten 10kg efterhånden og bruger str.74. Han er jo 6mdr for ung til at være i den størrelse. Hmm det må jo betyde at han får ikke mælk, men fløde..

Ellers har han lige opdaget sine fødder, så når han ligger på ryggen skal der gerne holdes om og hives i de små fusser, det er nu ret sjovt! Så er han begyndt at gribe ud efter ting :) og specielt "mester Jakob" der hænger over puslebordet er fantastisk at hive i så han spiller :)

Han kan nu også når det passer herren kan han vende sig fra mave til ryg, men det sker ikke så tit. Måske han har regnet ud at skal man lære at bevæge sig fremad sker det på maven?! Så han bliver ikke alt for tit hidsig over at blive lagt på maven længere :)




babysvømning

Lørdag d.16 marts startede vi til babysvømning. Det var en sjov oplevelse :) Viggo brokkede sig ikke over det, selvom han ikke var i sit vante element :) men alt kan vel klares når man er i sikker havn hos mor og far?! :)




fredag den 8. marts 2013

Viggo 3 mdr

I onsdags d.6 marts 2013 blev Viggo så 3 måneder - hvor er de måneder blevet af??
Så han skulle vaccineres - åh min lille fyr skulle stikkes én gang i hvert lår.. Men han tog det i stiv arm! Han var da i hvert fald ikke helt utrøstelig :)
Men hold op en vækstkurve han har, han er nu 66 cm lang og vejer 8550g. Så det er vel ikke så underligt at han ser ældre ud end han er?!
Så navnet lilleviggo.. Er lidt misvisende :)



Så bagefter lå han på sofaen, man skal vel være lidt sløv efter sådan en omgang :)


onsdag den 6. marts 2013

Billeder af lillemanden

helt ny og meget utilfreds med forandringen

 årh det er nu ok at ligge her på moar..

 man har vel lov at gaaaaabe lidt

 Det er jo så vigtigt med søvn :)

 Det første bad

 Der skal trænes

 mor er bare den bedste

 og hun siger sådan nogle sjove lyde :D

tirsdag den 5. marts 2013

Viggos vej til verden

Jeg hedder Anya og i marts 2012 fandt jeg ud af at jeg var gravid - den mest fantastiske følelse! Det var også en lettelse efter længere tids kamp om de berømte 2 streger..
Graviditeten gik også nogenlunde smertefri, selvom jeg i juli måtte opgive og lade mig sygemelde med ondt i ryggen. Det skal siges at jeg er kok og det er meget hårdt at have 12 timers vagter med en voksende mave.
 Nå men maven voksede og voksede... Og den voksede ret meget synes jeg ;)
 Det blev d.21 november hvor jeg havde termin, meeeeen ingenting skete! Og den efterfølgende uges tid blev alle andre meget utålmodige, mig selv inklusiv!
Kæresten skulle selvfølgelig til julefrokost lørdag d. 1 december, så jeg var faktisk overbevist om det var der fødslen ville gå igang.. Men heller ikke den dag skete der noget, faktisk startede veerne først mandag d.3 ca. 23.30. Jeg var ude og gå med hunden, da jeg mærkede det første jag. Og lige da det startede undrede jeg mig lidt over hvad det nu var, men da det fortsatte gik der et lys op for mig - AAAHH dét er veer.. Nå, men straks tænkte jeg jubii, så føder jeg vel imorgen. Det var bare slet ikke det der skete!
Jeg kom ind igen efter at have luftet hunden, og da jeg skulle til at gå i seng (man råder jo kvinder med veer at hvile sig), måtte jeg dog lige overveje om det nu var smart?! For hvis nu kæresten skulle på arbejde ville han nok gerne have sin søvn, og det ville han jo ikke få hvis jeg skulle ligge der og hoppe rundt. Så jeg valgte at prøve at lægge mig på sofaen i stedet, og det var virkelig noget af en prøvelse for veerne føltes værre da jeg lå ned! Så for at afprøve endnu et råd mod smerterne gik jeg i karbad, det hjalp også så længe jeg var nede i det varme vand. Klokken var nu omkring midnat eller 00.30, og det var også nu jeg begyndte at tage tid på veerne, og der var ca. 4 min mellem dem. Så kæresten ringede til fødegangen, som sagde at at vi skulle komme ind.
Da vi kom ind fik jeg kørt en kurve og blev undersøgt, vi fik af vide at jeg var 1 cm åben. Så der skete da lidt, men jeg var jo ikke i aktiv fødsel så vi skulle køre hjem og vente.
Sm sagt så gjort, men det var afsindig hårdt - hvad er det for noget at få af vide at du skal prøve at sove???
Men tirsdagen gik... Så vidt jeg husker ringede jeg selv til fødegangen i løbet af eftermiddagen/aftenen, og igen fik jeg af vide at jeg jeg skulle vente på veerne blev mere regelmæssige og kraftigere.
Onsdagen kom og omkring middag ringede jeg igen til fødegangen og spurgte hvad jeg skulle gøre og hvor lang tid jeg skulle vente? Svaret var at de synes jeg skulle komme til kontrol. Og vi kom ind på fødegangen og fik kørt kurve og jeg fik af vide jeg var 3-4 cm åben - WHAT? Jeg har lidt så længe for så lidt?! Men endelig blev der lagt en plan! Vi skulle komme tilbage kl.17.30 for at blive sat igang.
Det gjorde vi så. Omkring kl.18 fik vi så vores fødestue og jeg blev  igen undersøgt og der mente de at jeg var 3 cm åben :( der dalede mit humør godt nok, men nu skulle der da i det mindste ske noget. Ved 21-tiden blev vandet taget og jeg fik lagt ve-drop - åh sikke dog en pinsel! Og der blev bare skruet op og lattergassen blev da også skruet op, men sikke noget hø! Jeg synes nu slet ikke jeg fik det til at virke ordentligt, men de ville ikke lægge en epiduralblokade for der er også begrænsning på hvor meget man kan få af det, og de forventede der ville gå lang tid før jeg var fuldt åben.
Ved 03-tiden blev blokaden så ENDELIG lagt og jeg blev helt smertefri :D så jeg kunne få lov at sove et par timer.
Da jeg vågnede ved 7-tiden blev jeg undersøgt igen og jeg var endelig fuldt åben, jordmødrene og sygeplejerskerne var ellers begyndt at snakke om kejsersnit for jeg havde næsten opbrugt det vedrop og man må åbenbart ikke bare få det ubegrænset :)
Klokken 08.58 kom vores Viggo endelig til verden, efter 57 1/2 time med veer. Han var 57cm lang og vejede 4270g.
Det er den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft, den var så lang, hård og opslidende. Men jeg er parat til at gøre det igen :) det er samtidigt den lykkeligste oplevelse <3