Jeg hedder Anya og i marts 2012 fandt jeg ud af at jeg var gravid - den mest fantastiske følelse! Det var også en lettelse efter længere tids kamp om de berømte 2 streger..
Graviditeten gik også nogenlunde smertefri, selvom jeg i juli måtte opgive og lade mig sygemelde med ondt i ryggen. Det skal siges at jeg er kok og det er meget hårdt at have 12 timers vagter med en voksende mave.
Nå men maven voksede og voksede... Og den voksede ret meget synes jeg ;)
Det blev d.21 november hvor jeg havde termin, meeeeen ingenting skete! Og den efterfølgende uges tid blev alle andre meget utålmodige, mig selv inklusiv!
Kæresten skulle selvfølgelig til julefrokost lørdag d. 1 december, så jeg var faktisk overbevist om det var der fødslen ville gå igang.. Men heller ikke den dag skete der noget, faktisk startede veerne først mandag d.3 ca. 23.30. Jeg var ude og gå med hunden, da jeg mærkede det første jag. Og lige da det startede undrede jeg mig lidt over hvad det nu var, men da det fortsatte gik der et lys op for mig - AAAHH dét er veer.. Nå, men straks tænkte jeg jubii, så føder jeg vel imorgen. Det var bare slet ikke det der skete!
Jeg kom ind igen efter at have luftet hunden, og da jeg skulle til at gå i seng (man råder jo kvinder med veer at hvile sig), måtte jeg dog lige overveje om det nu var smart?! For hvis nu kæresten skulle på arbejde ville han nok gerne have sin søvn, og det ville han jo ikke få hvis jeg skulle ligge der og hoppe rundt. Så jeg valgte at prøve at lægge mig på sofaen i stedet, og det var virkelig noget af en prøvelse for veerne føltes værre da jeg lå ned! Så for at afprøve endnu et råd mod smerterne gik jeg i karbad, det hjalp også så længe jeg var nede i det varme vand. Klokken var nu omkring midnat eller 00.30, og det var også nu jeg begyndte at tage tid på veerne, og der var ca. 4 min mellem dem. Så kæresten ringede til fødegangen, som sagde at at vi skulle komme ind.
Da vi kom ind fik jeg kørt en kurve og blev undersøgt, vi fik af vide at jeg var 1 cm åben. Så der skete da lidt, men jeg var jo ikke i aktiv fødsel så vi skulle køre hjem og vente.
Sm sagt så gjort, men det var afsindig hårdt - hvad er det for noget at få af vide at du skal prøve at sove???
Men tirsdagen gik... Så vidt jeg husker ringede jeg selv til fødegangen i løbet af eftermiddagen/aftenen, og igen fik jeg af vide at jeg jeg skulle vente på veerne blev mere regelmæssige og kraftigere.
Onsdagen kom og omkring middag ringede jeg igen til fødegangen og spurgte hvad jeg skulle gøre og hvor lang tid jeg skulle vente? Svaret var at de synes jeg skulle komme til kontrol. Og vi kom ind på fødegangen og fik kørt kurve og jeg fik af vide jeg var 3-4 cm åben - WHAT? Jeg har lidt så længe for så lidt?! Men endelig blev der lagt en plan! Vi skulle komme tilbage kl.17.30 for at blive sat igang.
Det gjorde vi så. Omkring kl.18 fik vi så vores fødestue og jeg blev igen undersøgt og der mente de at jeg var 3 cm åben :( der dalede mit humør godt nok, men nu skulle der da i det mindste ske noget. Ved 21-tiden blev vandet taget og jeg fik lagt ve-drop - åh sikke dog en pinsel! Og der blev bare skruet op og lattergassen blev da også skruet op, men sikke noget hø! Jeg synes nu slet ikke jeg fik det til at virke ordentligt, men de ville ikke lægge en epiduralblokade for der er også begrænsning på hvor meget man kan få af det, og de forventede der ville gå lang tid før jeg var fuldt åben.
Ved 03-tiden blev blokaden så ENDELIG lagt og jeg blev helt smertefri :D så jeg kunne få lov at sove et par timer.
Da jeg vågnede ved 7-tiden blev jeg undersøgt igen og jeg var endelig fuldt åben, jordmødrene og sygeplejerskerne var ellers begyndt at snakke om kejsersnit for jeg havde næsten opbrugt det vedrop og man må åbenbart ikke bare få det ubegrænset :)
Klokken 08.58 kom vores Viggo endelig til verden, efter 57 1/2 time med veer. Han var 57cm lang og vejede 4270g.
Det er den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft, den var så lang, hård og opslidende. Men jeg er parat til at gøre det igen :) det er samtidigt den lykkeligste oplevelse <3
